Evaluering


Skolens evalueringsprocedurer

Evaluering af værdigrundlag

Hvert år evaluerer bestyrelsen og ansatte skolens værdigrundlag eller dele heraf. Målet er at afsøge om skolens praksis er i overensstemmelse med værdigrundlaget.  Se evaluering her.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal baggrunden herfor analyseres.

  • Målet hermed er at klarlægge, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem værdigrundlag og praksis.
  • At analysere om fravigelsen er situationsbestemt og kan begrundes og forklares som et enkeltstående tilfælde.
  • Om der på baggrund af evalueringen skal påbegyndes en revision af værdigrundlaget.
    Hvis der skal ændres i værdigrundlaget, nedsættes der et udvalg bestående af repræsentanter fra bestyrelsen, de ansatte og forstanderen. Disse udarbejder et forslag til ændring, der behandles af såvel ansatte som bestyrelsen.

Evaluering af elevernes undervisningsmiljø og udbytte af undervisningen.

Elevernes undervisningsmiljø.

Først og fremmest tilrettelægges ved skoleårets start mindst 5 samtaler mellem gruppeelev og gruppelærer.
Disse samtaler har til formål at sikre, at alle elever har et samtalerum, hvor den enkelte elevs psykiske skolemiljø og udvikling såvel fagligt som personligt afdækkes med det mål at sikre elevernes velbefindende og trivsel i såvel skolens sociale miljø som i skolens læringsmiljø.
Efter hver samtalerunde evalueres samtalerne i lærerrådet. Det overvejes, om de problemstillinger, der er fremkommet, er generelle problemstillinger, eller om der er tale en personafhængig problemstilling.
Målet er således dels at understøtte den enkelte elev, og dels at evaluere om der er noget i skolens praksis, der her og nu bør nytænkes, eller om der er punkter, der skal overgå til den endelige lærerevaluering ved skoleårets afslutning. (se ”Lærerevaluering af skoleåret” nedenfor).

Som afslutning på denne proces ved skoleårets afslutning evaluerer eleverne anonymt hvert år efterskoleopholdet og oplevelsen af undervisningsmiljøet.
Målet er at afdække såvel den personafhængige oplevelse af efterskoleopholdet som skolens fysiske undervisningsmiljø og boforhold.

Det evalueres om:

  • der er forhold omkring skolen som kan/bør organiseres anderledes,
  • om skoleåret har levet op til elevernes forventninger,
  • om der er forhold i vores dagligdag, der ikke har været taget hånd om,
  • hvilke bygningsmæssige forhold der kunne ønskes forbedret,
  • andre problemstillinger, der tages op af eleverne.

Resultatet af denne evaluering behandles efterfølgende af lærerrådet, med henblik på at overveje, om der skal ske ændringer i skolens praksis, eller om der skal foretages investeringer i skolens fysiske miljø.  
Et efterskoleophold er som hovedregel et etårigt skoleophold. Derfor er det vigtigt, at der såvel er indlagt nogle processer i løbet af året, der her og nu kan tilrette skolens praksis og en afsluttende skriftlig evaluering, der har som mål fremadrettet at forholde sig til og udvikle skolens praksis.

Disse forhold medtages dernæst i lærernes evaluering med henblik på tilrettelæggelse af det kommende skoleår.

Der vil herudaf ligeledes kunne fremkomme punkter til bestyrelsesbeslutning i forbindelse med vedligeholdelsesplaner, nybygninger og lignende.

 

Som bilag til ovenstående benytter skolen sig af: Spørgeskema til brug for elevevalueringen.
Læs konklusionerne her: Elevevaluering/undervsiningsmiljøvurdering

Endelig kan mere generelle problemstillinger tages op i skolens fællesråd, ØU-rådet, der består af såvel alle elever som alle lærere.

Elev-evaluering af udbytte af undervisningen.

Den væsentligste og vigtigste evaluering i løbet af skoleåret foregår i den direkte dialog mellem skole, forældre og elev.

En evalueringsprocedure, der har som mål at skabe en fælles forståelse af elevens sociale trivsel og afdække elevens faglige mål og dermed skabe fælles forventninger til elevens udbytte af undervisningen.

For at kvalificere dialogen om den enkelte elevs trivsel og udbytte af undervisningen har vi tilrettelagt følgende procedurer.

Ved skoleårets start har hver enkelt elev og dennes forældre en samtale med gruppelæreren.
Her beskriver hver enkelt elev sit faglige niveau og indsats i de af fagene: dansk, engelsk, matematik, fysik, tysk, biologi, geografi og samfundsfag, som eleven skal fortsætte med.
Herefter beskriver eleven sine mål og indsatsområder i det kommende skoleår fagligt og socialt.  

I november måned beskriver hver enkelt elev igen sig selv såvel fagligt som socialt ved at udfylde et samtaleblad (link til samtaleblad)  for at vurdere deres udbytte af undervisningen.
I prøvefagene beskriver eleven: - om han/hun har afleveret sine skriftlige opgaver - sin indsats - sig selv som samarbejdspartner - sin koncentration - sit initiativ. Endelig giver eleven sig selv karakter i faget og kommenterer evt. andre forhold, som berører den enkelte og undervisningen.

Dernæst giver hver enkelt faglærer sine kommentarer og karakter til hver enkelt elev.

For at danne et fuldstændigt billede af eleven, diskuterer alle skolens lærere med udgangspunkt heri hver enkelt elev.

Samtalebladet danner herefter udgangspunkt for en samtale mellem elev, forældre og gruppelærer om mål og forventninger.
Eventuelle forklaringer, problemstillinger eller andet af relevans tages herefter op i forbindelse med lærerrådets evaluering af samtalerne.

I januar/februar måned afholdes hvert år skriftlige terminsprøver. Herefter gentages processen fra november måned, dog således at resultaterne fra terminsprøverne nu også indgår i dialogen mellem elev, forældre og gruppelærer. 
Samtalerne evalueres i forbindelse med begge evalueringsprocesser sluttelig i lærerrådet både med henblik på at tackle problemstillinger i forhold til den enkelte elev, ligesom evt. generelle problemstillinger indgår i lærerrådets almindelige evalueringsprocedurer, herunder den afsluttende evaluering af skoleåret.

De personrelaterede forhold er der tavshedspligt omkring, medens de generelle forhold indgår i lærerevalueringen af skoleåret. 

Karakterer. 

Den formelle form for evaluering i skolesystemet er jo den karaktergivning, der finder sted i forbindelse med prøverne. Se karaktergennemsnit her.

 

Lærerevaluering af skoleåret.

I forbindelse med vores ugentlige lærermøder foregår der en løbende evaluering af vores dagligdag herunder emneuger, udlandstur, vores regler, vores struktur, elevernes besvarelser af spørgeskemaer osv.. I forbindelse hermed fremkommer der problemstillinger, som er af grundlæggende karakter og som skal nytænkes i forbindelse med påbegyndelse af et nyt skoleår.

Ligeledes kan der i forbindelse med medarbejdersamtaler og elevernes vurdering af deres undervisningsmiljø og skoleåret som helhed fremkomme problemstillinger, der skal op til revurdering.

Ud fra dette afholdes ved afslutningen af skoleåret en tre dages evalueringsprocedure med henblik på at forbedre og nytænke skolens praksis.

Punkterne der hvert år indgår i evalueringsovervejelserne er:

  • evaluering af undervisningsplanen
  • elevernes evaluering af undervisningsmiljøet
  • punkter fremkommet i forbindelse med elevernes vurderinger af deres forventninger og udbytte af undervisningen sammenholdt med undervisningsplanen  
  • organisation og struktur
  • vores dagligdag og regler
  • krav til eleverne
  • investeringsbehov
  • fælles holdninger til problemstillinger.

Herefter påbegyndes tilrettelæggelsen af det efterfølgende skoleår med udgangspunkt i evalueringen og den besluttede opfølgningsplan. 

Se evaluering af skolens samlede undervisning og praksis.