ER DU TIL TEATER ELLER ROLLESPIL?

VALGFAG MED TEATER OG ROLLESPIL – TEATER EFTERSKOLE 

Søger du en efterskole med teater og rollespil som valgfag – så læs videre. Hvis du ønsker at fordybe dig i teater på efterskolen, så kig på vores teaterlinje.

TILBAGE TIL VALGFAGSOVERSIGTEN

IMPROTEATER

Improteater er en spontan, intuitiv og kreativ skuespilskunst, hvor spillerne improviserer historier eller situationer frem, efter forslag fra andre eller læreren. Dette giver ofte levende små stykker, hvor skuespillerne er nødt til at stole på hinanden, at være lydhøre over for hinanden og samtidig bruge deres egen eller de andre deltageres kreative spontanitet.
Målet med faget er at have det rigtig sjovt, at grine meget, at bruge sin krop og sin stemme, og at opdage at improvisation giver deltagerne mere mod og mere frihed på en scene.

BORDROLLESPIL

Stearinlys, små figurer, terninger og intens stemning. Spillederen (Gamemaster) præsenterer historien, og spillerne forsøger efter bedste evne at få deres karakterer til at overvinde udfordringer, fjender og væmmelige væsner i spillet. Ingen ved på forhånd, hvordan historien udvikler sig. Slet ingen ved, hvordan den ender. Det afhænger af spillernes valg – og af terningerne.
Vi spiller i et fantasy univers med riddere, trolde, dværge og dæmoner. Alt kan ske.

FIGHTER

Kamp og action.
Vi tager en masse rollespilssværd og kæmper mod hinanden på forskellig vis – som regel udenfor. Hver gang er der nye regler, så vi får afprøvet en masse sjove discipliner: Capture the flag, Tower defence, Eskortere prinsessen, Snigeøvelser mm. Du får sved på panden – og måske et blåt mærke i ny og næ.

Spil teater eller rollespil på efterskolen.

LYDER ØU SOM EN EFTERSKOLE FOR DIG?

KOM OG BESØG OS

KONTAKT OS