Udlandstur


Rom, Paris, Barcelona, Provence – en stor fællesskabsoplevelse

Årets udlandstur er de fleste år en storbytur til eksempelvis Rom, Paris eller Barcelona. En storby- og kulturtur, hvor hele skolen sammen rejser foråret imøde og dyrker fællesskabet i en af Europas metropoler. Det har også nogle år været en fælles skitur til Østrig eller Frankrig, men uanset om det er en storby-oplevelse eller en skitur, er idéen med vores udlandstur, at det skal være en oplevelse, vi deler allesammen.

Derfor er turen, ophold og mad naturligvis inkluderet i de almindelige skolepenge. Det vil sige, at der ikke er ekstra udgifter i forbindelse med turen ud over eventuelle lommepenge.

Her kan du se nogle billeder fra turene.