Film


Springbrættet til en karriere indenfor film- og medieproduktion

Ambitionen

På Filmlinjen er målsætningen at være blandt Danmarks bedste filmefterskoler. Det kræver naturligvis nogle rammer og udstyr, der er i top og derfor bestræber vi os på at have det ypperste indenfor kamera- og redigeringsudstyr. Filmlinjen deltager hvert år i filmfestivalen, Dolly Awards, der er det uofficielle DM i kortfilm for efterskoler. Her har vi bl.a. vundet priser for bedste manuskript to gange samt en pris for bedste lyd.

Desuden deltog Filmlinjen i 2018 for første gang i Skolefilmkraft, som blev afholdt på Nordkraft i Aalborg som en del af filmfestivalen Filmkraft. Her vandt vi prisen for bedste skolefilm for filmskaber under 21 år.

Dette bekræfter vores målsætning om at vores film skal have en kvalitet, der er konkurrencedygtig med de bedste efterskolefilm i landet.

Alfred Hitchcock, Christopher Nolan eller Michael Bay

Du kommer til at arbejde dybdegående med de fleste genre som filmmediet indeholder. f.eks. gyser, drama, komedie, animation, dokumentarer og nyhedsindslag.
Udover de temaer, der bliver præsenteret i undervisningen, vil du få mulighed for at lave dine egne projekter -kun fantasien sætter grænser.

Undervisningen

Du behøver ikke at have masser af erfaring før du starter hos os, men blot en lyst til at udfordre dig selv, og have et åbent sind og turde at nedbryde grænser i forhold til at afprøve de forskellige aspekter, der ligger indenfor filmproduktion, hvad enten det er at stå foran kameraet som skuespiller, instruere eller lære nye ting indenfor filmredigering.
Du vil få indblik i de forskellige arbejdsopgaver, der hører til en filmproduktion såsom manuskriptskrivning, professionel brug af teknisk udstyr så som kamera, lyd, lys og redigering samt muligheden for et lynkursus i skuespil.
Vi tager også ud af huset for at få inspiration og har bl.a. besøgt Zentropa, Nordisk film, Metronome og DR-byen i både Aarhus, Aalborg og København.

En musikvideo lavet af elever fra filmlinjen. Musikken er skabt og indspillet af elever på ØU's musiklinje.

Faciliteter

Vores undervisningslokale indeholder biografstole med projektor og surround sound
Vi råder også over vores eget radiostudie med lydpult og mikrofoner.

Desuden har vi masser af forskelligt tilbehør, herunder kamerastativer, boomstænger, tripods, sliders, dollyvogn, kamerakran, greenscreen, whitescreen, film- og kameralys og 500 mb internet.
Som elev på filmlinjen har du fri adgang til at bruge alt udstyret NÅR du vil og HVOR du vil.

Udstyrsliste:

3 stk. C100 Mark II

5 stk. Canon 70d

1 stk. Canon Eos 5D Mark II

Drone Phantom DJI Pro

GoPro Hero 4

9 iMacs med Final Cut Pro X

Røde mikrofoner

Zoom harddiskoptaagere

Tiden efter filmlinjen

Hvis du vælger Filmlinjen, vil du få indblik i de forskellige aspekter en medieproduktion indebærer. Dermed kan du tage et kvalificeret valg om det er noget du vil arbejde videre med eller ej efter dit efterskoleophold.
Det kan bruges som som afsæt til dit ungdomsuddannelsesvalg, hvis du gerne vil på f.eks. en medieorienteret ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau eller en praktikplads hos et filmproduktionsfirma.