Det pædagogiske udgangspunkt


Indholdsplan

Det pædagogiske udgangspunkt

Vi tror på, at forudsætningen for at kunne forholde sig aktivt til ens omverden er, at man har fundet ud af, hvad der betyder noget for en – at man udvikler værdier. Med baggrund i Østhimmerlands Ungdomsskoles grundtvigske værdigrundlag har skolen valgt at beskrive sit pædagogiske udgangspunkt og dermed undervisningsplan ud fra nedenstående.

Vi vil i samvær og vedkommende undervisning udfordre elevernes livsduelighed, nysgerrighed, evner, egenskaber og kreativitet. Derfor vil vi tilstræbe at udnytte alle de muligheder, som kostskolelivets trygge miljø og forpligtigende fællesskab giver for at udvikle elevernes selvværd og dannelse, forstået som læring, personlig udvikling og modning.

Vi forpligter os til at arbejde for at skabe et trygt miljø, hvor eleverne tages alvorligt i en åben og værdig dialog. Et værdigt og personligt møde mellem lærer og elev i undervisning og fritid. Et møde der bygger på en samtale, hvor vi tager hinanden alvorligt, og som fører til medindflydelse og medbestemmelse. Dette forpligter eleverne, ved deres indmeldelse, til at give deres bidrag i dagligdagen og til aktivt at deltage i det der foregår.

Idet vi tror på, at mennesker grundlæggende er nysgerrige og skabende, forpligter vi os til, at skolens undervisning og dagligdag giver eleverne mulighed for bredt at udvikles og dannes og give dem mulighed for at udvikle en bred vifte af forståelses- og udtryksformer. Vi vil bidrage til at gøre eleverne egnede til at leve såvel et godt familieliv, et godt fritidsliv, et godt arbejdsliv som et godt samfundslivDette forpligter eleverne, ved deres indmeldelse, til at give deres bidrag i dagligdagen og til aktivt at deltage i det der foregår.

Det er vores mål at danne til et demokratisk samfund. Vi ønsker at bidrage til elevernes udvikling til aktive, handlende medborgere. Derfor tilstræber vi at skabe en hverdag, hvor der er sammenhæng mellem frihed, ansvar og tolerance. Målet hermed er at give den enkelte elev en oplevelse af, hvad det er at være et frit, ansvarligt menneske blandt andre, når samværet bygger på åbenhed, tillid og ligeværd.
Ligeledes er det en væsentlig forudsætning for et demokratisk samfund at kunne beherske og forstå en bred vifte af udtryksformer. Derfor ønsker vi at give en undervisning, der bibringer den enkelte elev de bedste muligheder for indlæring og oplevelser.


Det er vores mål at bidrage til at udvikle elevernes forudsætninger til at forstå og udtrykke deres oplevelser og følelser i forhold til livets vilkår og de sammenhænge, de indgår i.

I den sammenhæng anser vi det fortællende som et vigtigt element i elevernes dannelse og en vigtig måde at skabe forståelse for de strømninger, der har og har haft betydning for det verdensbillede, som vi er en del af.

Vi vil gerne se det fortællende i et nutidigt perspektiv og medtænke alle fortælleformer, som kommunikation der bærer historier, budskaber og oplevelser som danner grundlag for dannelse. Derfor prioriterer vi det kreative skabende element højt. En vigtig fortælleform, som vi ønsker at udvikle b.la. gennem vore linier, som alle har et kreativt og/eller et kommunikativt element.

Forord til indholdsplanen

Østhimmerlands Ungdomsskole er en holdningsskole. Den holdning som ligger til grund for samværet, bygger på det grundtvigske menneske- og kristendomssyn. Dette prøver vi at give utryk, dels gennem den måde, vi tilrettelægger undervisningen og dens indhold på, og dels gennem de normer, der danner grundlaget for den daglige omgangsform og omgangstone. Vi synes, at en af vores fornemste opgaver er at give eleverne selvrespekt og respekt og tolerance for andre, så de får indtryk af, at hver enkelt af dem betyder noget.     

Det er vigtigt, at eleverne ikke kun oplever sig selv som enkelt personer, men som dele af en større helhed, familie, skole, samfund, historie, nation og univers. Derfor er fællesskabet alle eleverne og medarbejderne imellem noget ganske fundamentalt. Et fællesskab som søges udviklet gennem fælles aktiviteter og oplevelser. 

Vi ønsker med vores undervisning at udvikle elevernes handlekompetence. Hvis dette skal lykkes, skal vi give eleverne en reel mulighed for at tage medansvar for den udviklingsproces, de selv er en del af. Derfor skal eleverne og deres ideer tages alvorligt, og derfor er det skolens forpligtelse at møde eleverne med åbenhed og tillid, og derfor er det et mål for os, hvor det er muligt, at skabe plads til refleksiv planlægning.

Det er vigtigt at skabe et ”undervisningsrum”, hvor mødet mellem mennesker, – elever og lærere – er det grundlæggende. Det er i dette samvær engagementet og den fælles dynamik opstår.  Derfor anser vi god undervisning, som undervisning der opstår i en åben proces. Vores overordnede mål er altså under hensyntagen til prøvekravene at skabe plads til at arbejde refleksiv, altså til en undervisning, der ikke på forhånd er så defineret, at elevernes input og ideer underordnes undervisningsplanen.

Indholdsplan:
Skole – hjem forhold.
Grundlaget for forældresamarbejdet er en grundig information om alle skolens forhold inden en evt. indmeldelse.
Derfor er det en forudsætning for indmeldelse, at forældre og elev har været til samtale på skolen inden.
Ved denne samtale informeres om skolen, ligesom denne samtale danner grundlag for vurdering af det hensigtsmæssige i optagelsen.
Ved indmeldelse betales 1500 kr. for pladsreservation.
I foråret holdes der ”nye elevers aften”, hvor der informeres om forhold af betydning for opstarten af skoleåret, ligesom der før skolestart sendes et brev med relevante oplysninger.
På elevankomstdagen i august har gruppelæreren en samtale med hver ny elev og dennes forældre hvor:

  • gruppelæren får et indtryk af eleven sammen med dennes forældre.
  • der er mulighed for at komme ind på sygdomsforhold og andre personlige forhold.
  • der udleveres en årsplan, fortælles om skemavalg og den nærmeste fremtid.

I årets løb kan kontakten mellem gruppelæreren og elevforældrene følges op af telefonisk kontakter, hvis der er ønske herom fra en af parterne. I september/oktober og februar afholdes elev-/forældre-/gruppelærersamtaler. Ved samtalerne i efteråret er det målet at eleverne beskriver deres faglige mål og evaluerer på hvordan de indgår socialt i fællesskabet på skolen. Udgangspunktet for samtalerne i februar er den enkelte elevs selvevaluering som den enkelte elevs faglærere skriftligt kommenterer.  Selvevalueringen og lærernes kommentarer beskriver elevens faglige standpunkt og indstilling til skolen og skolearbejdet, kammeraterne og fællesskabet.
Sideløbende denne personlige forældrekontakt, skriver forstanderen fælles forældrebrev ca. hver 6.-7. uge, eller hvis der er særlige forhold, elevernes forældre skal have fællesinformationer om.

Fællesaktiviteter.
For at give fællesoplevelser og styrke vores pædagogiske linje foregår der gennem året en række fællesaktiviteter. Derfor tilrettelægges:

  • koncerter og teaterforestillinger. Målet er at give eleverne inspiration til deres personlige udvikling.
  • besøg hos gruppelæreren. Målet er at etablere et godt, naturligt og ligeværdigt forhold mellem lærere og elever.
  • for at styrke fællesskabet en række arrangementer på skolen – høstfest, julefest, fastelavnsfest, gallafest og afslutningsfest, foruden hvad der ellers spontant opstår i dagligdagen.
  • besøg på andre efterskoler, eksempelvis for at opleve andre efterskolers opførelse af teater og musik og deltage i fælles sportsarrangementer.
  • besøg af andre efterskoler, der kommer hos os for at overvære vores teater- og musikarrangementer.

Elevgruppens sammensætning.
Skolen optager 102 elever på hvert elevhold. Vi optager kun elever, der går i deres 9. eller 10. skoleår, fordi vi bl.a. mener, at den modenhedsmæssige spredning mellem eleverne i deres 8.- og 10. skoleår er for stor. Hvert år tager vi beslutning om hvordan vi ønsker fordelingen mellem 9. og 10 klasse skal være.
Det er muligt for elever at gå på Østhimmerlands Ungdomsskole i to år, dersom vi finder, det tjener til elevens og skolens bedste, idet der naturligvis må være sammenhæng mellem den indstilling og holdning, eleven til daglig viser skolens undervisningstilbud, og vores ønske om at fortsætte samarbejdet.
Skoleårets organisation.
Tidsmæssigt inddeles skolens kursus i fire perioder, hver på ca. 10 uger.

  • periode går fra skolestart til efterårsferien.
  • periode går fra efterårsferien til vinterferien.
  • periode går fra vinterferien til start på prøveperioden
  • periode er prøveperioden.

Skolen faglige tilbud deles i:
Obligatoriske fag Prøveforberedende fag Linjefag Valgfag Linjefag vælges som udgangspunkt for et helt år. Valgfag for en periode af gangen.
Alle elever skal have ét linjefag og skal vælge et idrætsfag som valgfag.

Skemavalgprocedure.
Foråret inden skolestart i august beder vi eleverne udfylde et valgskema for så vidt angår de prøveforberedende tilbudsfag, tysk og fysik. Ændring heraf i løbet af skoleåret kan kun ske med forældrenes samtykke.
Skolens valgfag vælges efter en valgfagspræsentation, hvor den enkelte faglærer præsenterer sine fag og efter at eleverne har haft mulighed for at stille spørgsmål til fagenes indhold og metode m.v..
Herefter vælges valgfag i samråd med skemalæggeren. Hver elev skal have mindst 33 timer om ugen inkl. de prøveforberedende, obligatoriske fag, sangtimer og morgensang.
Er der enten for stor eller for lille tilslutning til et valgfag, tilstræber vi at tilgodese så mange ønsker som muligt enten ved at dublere valgfag eller ved at appellere til at flere elever vælger sig ind på et for lille hold.
Det er vores erfaring, at eleverne er meget interesserede i at få skemaet til at gå op, og oftest sker næsten alle fra– og tilmeldinger på frivillig basis. I denne proces tages hensyn til personlige forhold, om han/hun tidligere har haft faget, har meldt fra i andre fag eller været specielt samarbejdsvillig.
Vi har således valgt at bruge lang tid og mange ressourcer på vores valgprocedure, men får til gengæld også mange tilfredse elever, og alle har mulighed for at kunne se de sammenhænge, der bestemmer skemaets endelige udformning.

Weekender på Østhimmerlands Ungdomsskole
Vi anser det for meget vigtig del af skoleopholdet, at eleverne ofte er her i weekenderne.
Derfor bestræber vi os på at arrangere så spændende og alsidigt et weekendprogram som muligt.
I de fleste weekender er der fastlagt et program. De elever der tilbringer weekenderne på skolen, har mødepligt til dette program. Ofte er det sådan, at hver enkelt weekend får sit eget præg.
Som regel drejer det sig om et afsluttet forløb på 3-4 timers varighed, men programmet kan også strække sig over en hel weekend.
Hver af de 12 grupper er sammen med deres gruppelærer ansvarlige for programmet i én weekend. Denne weekend er obligatorisk for alle elever i den arrangerende gruppe.
I de øvrige weekends er lærerne ansvarlige for programmet, som kan ses af årsplanen.

Eksempler på emner for weekender: Søskende weekend. Festtemaer f.eks. et bryllup, 60-er fest, en fest med overskriften planteriget, o.lign. Upside/down (bytte om på nat og dag). Fremmede kulturer. Orienteringsløb i omegnen. Andre sportsarrangementer. Spilturnering. Vi laver video. Teaterprojekter. Efterskolernes dag.

Emneuger og udlandsture.
Tre eller fire gange om året – afhængigt af, om det er 9. eller 10. årgang – suspenderes det ”normale” skema i en uge, og elever og lærere arbejder sammen om et emne – oftes et, der ikke har direkte relation til den daglige undervisning.
Den ene af disse emneuger holdes som en udlandstur.
Formål med emneugerne.

  • at fremme fællesskabsfølelsen mellem elever og lærere og mellem eleverne indbyrdes.
  • at lære eleverne at tilegne sig viden og færdigheder på en anden måde end den, undervisningen i skolens fag til daglig levner tid til.
  • at eleverne får mulighed for at arbejde med en bred vifte af udtryksformer og kompetencer.
  • at eleverne får mulighed for at arbejde koncentreret og gå i dybden med stofområder, de i den daglige undervisning kun beskæftiger sig lidt med eller slet ikke berører.
  • at konfrontere eleverne med holdninger, synspunkter, livsanskuelser og livsværdier, som skolen finder relevante, eller som vi mener, det er vigtigt at eleverne forholder sig til.
  • at eleverne nogle gange om året får mulighed for at arbejde sammen i andre relationer end dem, de i øvrigt er vant til.

Målet for den årlige udlandstur samt temaet i emneugerne vælges af lærerrådet.
I såvel emneuger som på udlandstur laves programmerne oftest således, at der veksles mellem fællesaktiviteter, som alle deltager i, og tilbudsaktiviteter, hvor eleverne efter evner og interesse vælger sig ind på forskellige hold.

 

Uddannelsesvejledning

Formål:
At sikre at den enkelte elev får den nødvendige hjælp og støtte i sit valg af fremtidig uddannelse og erhverv.

Indhold og metode:
Vi afholder løbende individuelle samtaler med de unge i løbet af skoleåret og der vil også være oplæg med repræsentanter fra de gængse ungdomsuddannelser inden valg af ungdomsuddannelse. Vi hjælper de unge med at få lavet en uddannelsesplan og er behjælpelig med tilmelding til ungdomsuddannelserne inden ansøgningsfristen den 1. Marts, hvor det dog er forældrenes ansvar at signere ansøgningerne rettidigt.
Via elevernes Uni-log-in kan forældrene logge på Optagelse.dk, hvor de kan følge med i udfyldningen af uddannelsesplanen og efterfølgende signere den, så den sendes af sted.
10. klasse eleverne deltager i den obligatoriske brobygning af en uges varighed, sideløbende med, at de fortsætter deres ophold på efterskolen. Skolen vil sørge for transport til og fra uddannelsesinstitutionerne.
I løbet af efteråret laver 10. Klasserne også deres Obligatoriske Selvvalgte Opgave, der tager udgangspunkt i deres uddannelsesplan og ønsker for et fremtidigt job.

Organisation:
Uddannelsesvejlederne afholder løbende samtaler med eleverne efter behov og støtter dem i deres valg af fremtidig uddannelse.

Fællesmødet.
Formål:
Formålet med fællesmødet er:

  • at give eleverne indblik i, og afprøve mulighederne i en demokratisk proces.
  • at fremme samarbejde og ansvarlighed på skolen.
  • at støtte igangsættende aktiviteter.

Indhold og metode:
Fællesmødet er et demokratisk, beslutningsdygtigt forum, der arbejder ud fra fællesmødets vedtægter.
Ifølge fællesmødets vedtægter vælges et ØU-råd bestående af 7 elever og 1 lærer.
ØU-rådet er primært ansvarligt for dagsorden og mødeledelse.
Organisation.
Der afsættes hver uge tid i skemaet til fællesmøder, og alle elever og lærere har mødepligt.

Fællesmødets vedtægter
Formål med fællesmødet:
Formålet med fællesmødet på Østhimmerlands Ungdomsskole er at fremme samarbejdet og ansvarligheden på skolen, samt at støtte igangsættende aktiviteter.
Fællesmødets økonomi.
Fællesmødet disponerer over 15.000 kr. pr. år., samt indtægter fra arrangementer og sodavandssalg. Til større arrangementer kan fællesmødet ansøge om eventuelt yderligere tilskud.
Fællesmødets kompetencer:
Fællesmødet er beslutningsdygtig inden for den økonomiske ramme ved simpelt flertal i forhold til dagsordenens punkter, der kan indeholde:

  • Forslag til ændringer i elevernes hverdag.
  • Aktiviteter.
  • Arrangementer (f.eks. film, fester og ture)
  • Nyanskaffelser.
  • Nedsættelse af ad hoc-udvalg.

Fællesmødet kan opfordre lærerrådet til at behandle ønskede punkter på lærerrådsmødet.
ØU-rådet er forpligtiget til at bestille mindst 2 foredrag.
Fællesmødet er ikke beslutningsdygtigt i spørgsmål vedrørende skolens målsætning, lærernes arbejdstid, skolens faste regler og forhold vedrørende enkeltpersoner.
Valg til ØU-rådet.
Der afholdes valg til ØU-rådet 2 gange årligt. De 7 elever, der får flest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed trækkes lod. Lærerne vælger en repræsentant til ØU-rådet. Afgår et rådsmedlem i perioden indsættes ikke en suppleant.
Fællesmødets afvikling:
Alle har mødepligt. Alle kan sætte punkter på dagsordenen. ØU-rådet vælger en mødeleder og en referent, der fører beslutningsreferat. Mødets dagsorden offentliggøres senest 3 timer før mødets afholdelse. Er der ingen punkter på dagsordenen aflyses mødet. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  • Økonomisk status.
  • Information fra udvalg.
  • Behandling af indkomne forslag.
  • Eventuelt – alt kan debatteres, men intet vedtages.

ØU-rådets opgaver.
ØU-rådet står for afvikling af fællesmøderne.
ØU-rådet konstituerer sig med mødeleder og kasserer.
Ethvert rådsmedlem kan indkalde til rådsmøde.
Der skal indkaldes til rådsmøde før hvert fællesmøde.
ØU-rådet afgør om forslag skal rejses på fællesmødet. Rådet bestyrer fællesmødets pengemidler, og kan bevilge max. 500 kr. uden fællesmødets accept.

Samværsregler.
Skolens faste regler:  Du må ikke ryge, ikke tage stoffer eller gøre noget for at blive høj eller skæv.  Alkohol under enhver form er forbudt på skolen eller på ture til og fra denne.
Kammerater må ikke udsættes for fysisk eller psykisk overlast.
Drenge og piger må færdes på hinandens gange og værelser fra kl. 8.00 til  22.00.   Der aftales nærmere for weekenderne.
Om morgenen:  Du kan få morgenmad fra kl. 7.30. Du skal møde soigneret til morgenmaden.
Værelser: Værelserne skal holdes ryddelige og rene. Ved skader henvender du dig til Berno eller Jørgen.
Sygemelding: Er du syg, skal du også møde til morgenmad. Du skal melde dig syg til Ingeborg personligt på lærerværelset efter morgenmaden. Du skal opholde dig i din egen seng, når du er syg.
Stilletimen: Stilletime er i tidsrummet 18.30 til 19.30.  Du skal opholde dig på dit værelse eller i lektiecaféen, og du må ikke forlade skolen. Der må spilles stille musik på værelset.
Godnat og besøg på gangene: Vi har ikke faste sengetider, men vi forventer at eleverne selv tager ansvar for at få tilstrækkelig nattesøvn. Eleverne må som udgangspunkt færdes på hinandens gange og værelser, bortset fra om natten, d.v.s. i tidsrummet fra kl. 22 til efter morgenmaden.
Besøg udefra: Du må selvfølgelig gerne få besøg af venner og bekendte, men for at udvikle fællesskabet på det nye elevhold, må du den første måned kun få besøg af din familie.
Weekendregler: Onsdag middag giver du besked om, hvor du opholder dig i weekenden. Er du her på skolen, gælder det hele weekenden. Har du forladt skolen for at tage på weekend, må du først komme tilbage søndag efter 18.30. Undtagelser aftales konkret med vagtlærerne i god tid.
Der er mulighed for, at du kan få besøg af en kammerat i en weekend. Dette aftales i god  tid med vagtlærerne.
Tager du andre steder hen end hjem, går vi ud fra, at det er efter aftale med dine forældre. Din weekendadresse- eller telefonnummer meddeles ved weekendtilmeldingen.
Mobiltelefoner: Må kun bruges i din fritid.

Fagbeskrivelser
Obligatoriske fællesfag 
Fortælletimer
Vores fortælletimer er en hovedhjørnesten i vores forsøg på at gøre skolens værdigrundlag synligt. Når det i skolens værdigrundlag hedder, at vi forpligter os til grundlæggende respekt for alt skabt – mennesker, natur og miljø; at opfatte det enkelte menneske som unikt, lige –værdigt; at bygge vores fællesskab på gensidig respekt, tillid og personlig ansvarlighed; at udvikle og understøtte en demokratisk livsform, og til at skabe sammenhæng mellem frihed, kompetence og ansvar, bygger dette på en grundlæggende respekt, tolerance og forståelse for andre mennesker. Mangel på tolerance bygger ofte på uvidenhed og manglende kendskab til andre menneskers livsgrundlag. Målet med fortælletimerne er derfor at stimulere til respekt og tolerance. Vi opfatter fortælletimerne dels som fællesskabsdannende og dels som kundskabsmeddelende:

  • Fællesskabsdannende ved at faget er med til at give en fælles referenceramme, at lære eleverne at lytte og  ved at sætte en fælles dagsorden for overvejelser af etisk karakter.
  • Kundskabsmeddelende ved at give oplysninger af historisk, filosofisk, religiøs og holdningsmæssig art, hvilket bl.a. er med til at give den enkelte en fornemmelse for dansk kultur og egenart og ved at fortælle om menneskers liv og betingelser her og andre steder til alle tider.

Indhold og metode.
-        at genfortælle eller oplæse litteratur, der udmærker sig ved kvalitet, emne eller holdning;
-        at videregive personlig erfaringer og oplevelser – lærerens såvel som andres;
-        at skabe et diskussionsrum for såvel etiske emner som aktuelle problemstillinger;
-        at fortælle om filosofiske betragtninger og historiske begivenheder, der har betydning for vores kultur og livsvilkår.

Gruppetimer og gruppeaktiviteter
Eleverne inddeles ved skoleårets start i grupper på 8-9 elever. Grupperne sammensættes af lige mange drenge og piger, og der tages hensyn til hvem, der går i deres 9. og i deres 10. skoleår. Ved vi, at to elever kender hinanden på forhånd, kommer de ikke i samme gruppe. Er man 2. års- elev skifter man ikke gruppelærer.
Denne lille gruppeenhed har en vigtig funktion i hele skolens liv. Gruppen samles med gruppelæren mindst 1 time ugentligt. Det er ikke muligt i årets løb at skifte gruppe, da vi finder det vigtigt, at eleverne lærer at samarbejde under alle forhold.
Det er gruppelærerens opgave at understøtte sine gruppeelever. Specielt skal nævnes opgaven ved individuelle samtaler at understøtte tosprogede elevers mulighed for integration og for at fuldføre efterskoleopholdet med henblik på integration og uddannelse i det danske samfund.
I første uges introduktionsprogram lægges meget vægt på, at gruppens medlemmer lærer hinanden at kende, så de bliver trygge ved hinanden.
På gruppemøderne tilrettelægges aktiviteter – f.eks. gruppens weekendprogram og en gruppeaften med fælles underholdning for hele skolen. Der diskuteres spørgsmål af fælles interesse, og der orienteres om det sidst afholdte lærermøde. Gruppetime kan også bruges til at forberede fællesmødet, der afholdes en gang om ugen.
Mange daglige aktiviteter, som f.eks. rengøring og andet praktisk arbejde, organiseres ud fra grupperne, der også spiser ved samme bord i spisesalen.

Fællessang
Formål:
Formålet med undervisningen er,
-         at give eleverne et varieret og bredt kendskab til den danske sangskat og fællestraditioner.
-         at eleverne fornemmer fællesskabet ved at synge.
-         at fortælle historie gennem et poetisk udtryk.
Organisation.
Der er skemalagt moduler til sang flere gange om ugen. Timerne er obligatoriske for eleverne.

Renholdelse og køkkenundervisning
Skolens opgave er at lære til livet, d.v.s. at forberede eleverne til såvel et godt arbejdsliv, et godt familieliv, et godt fritidsliv som et godt samfundsliv.
Det er karakteristisk for alle efterskoleelever, at de inden for en kort årrække – måske umiddelbart efter efterskoleopholdet – flytter hjemmefra.
Som et led i den pædagogiske proces herhen imod er det et af vores pædagogiske mål at medinddrage eleverne i praktiske processer, der kan give dem kompetencer, som de i denne proces vil kunne profitere af.
Ligeledes er det et pædagogisk mål at arbejde på at udvikle elvernes forståelse for processer, der lærer eleverne, hvor vigtig den enkeltes bidrag til helheden er. Ligesom vi tror på at det kan være med til at bidrage til god opførsel og gode vaner, at der er sammenhæng mellem hver enkelt elevs adfærd, ansvar og opgaver.
Til det formål er der i forbindelse med skolens dagligdag året igennem i et samarbejde mellem lærere og pedel, rengørings- og køkkenpersonale tilrettelagt nogle praktiske forløb i forhold til rengørings- og køkkenrutiner.
Forudsætningen herfor er at eleverne forud for processerne undervises i forskellige rengøringsteknikker og -metoder, ligesom de medinddrages i processerne omkring køkkenfunktionen lige fra det at være med til at tilrettelægge en kostplan, til det udføre den og rydde op efter processen.

Renholdelse
Det er vigtigt af hensyn til såvel eleverne som de ansattes arbejdsmiljø, at skolen holdes ren.
Organisation: Til renholdelse af skolen er der ansat en rengøringsassistent, hvis arbejde i nogen grad suppleres af skolens pedel.
Den pædagogiske proces: En af skolens lærere har ansvaret for at tilrettelægge et forløb for hver enkelt elev, således at vedkommende i løbet af året, ud over at vedkommende får et medansvar for at holde orden, rydde op og gøre rent i sin egen boenhed, også lærer at tage et medansvar for renholdelsen af skolens fællesområder.
Organisationsplan: Morgen: eleverne skal efter morgenmaden sørge for at der er ryddeligt på deres boenhed. Aften: Eleverne tildeles ansvaret for at renholde forskellige fællesområder. Som udgangspunkt ryddes der op og fejes/støvsuges. En gang ugentlig vaskes der tillige gulve o.lign. En gang ugentlig: der tilrettelægges en grundigere rengøring af elevernes egne boenheder.

Køkkenundervisning
Det er køkkenets opgave at servere en sund, varieret og alsidig kost, der tager hensyn både til elevernes alder og udvikling samt – naturligvis – til skolens budget.

  • Kosten skal være så fedtfattig som muligt.
  • Der bruges i stigende grad økologiske råvarer – alle kornprodukter, ris, pasta og mælkeprodukter er økologiske.
  • Der serveres grøntsager og frugt hver dag.
  • Alt bagværk er hjemmebagt, og der bruges ofte groft mel og kerner.
  • Hver fjortende dag serveres fisk, og der er vegetarmad én gang om ugen til alle. Du kan få vegetarmad hver dag, hvis du er vegetar.

Organisation: Skolens køkkenpersonale består af 4 ansatte.
Den pædagogiske proces:  På Østhimmerlands Ungdomsskole tilbydes faget hjemkundskab ikke, idet vi har tilrettelagt den pædagogiske proces omkring køkkenet således, at eleven er med i hele processen omkring køkkenet i en uge i løbet af skoleåret.
Det betyder at eleverne sammen med køkkenlederen under hensyn til skolens kostpolitik er med til at lave ugens kostplan og udføre den.
Målet er at alle elever får mulighed for at være med i processerne omkring tilberedning i såvel den varme afdeling, i bageriet, i pålægsafdelingen, i skrællerummet og i opvasken.

De prøveforberedende fag
Dansk 
Formål:  Formålet med undervisningen er,
-         at forbedre og udvikle elevernes brug af det danske sprog.
-         at udvikle elevernes lyst til at læse og udtrykke sig gennem oplevelser og analyse, forståelse og vurdering.
-         at give eleverne et redskab til at kontakte og kommunikere, så de bliver i stand til at vurdere, tage stilling og handle.
-         at give eleverne gode oplevelser, og en følelse af samhørighed og fællesskab, der kan danne grundlag for en videre personlig udvikling, herunder en større social forståelse. -     at gøre eleverne bevidste om og at give dem et nuanceret billede af det samfund og den verden, vi lever i, belyst ud  fra aktuelle begivenheder.
-     at bidrage til elevernes udvikling hen imod at blive tolerante og aktive samfundsborgere.
Indhold.
Der arbejdes overvejende emneorientering. Emnerne belyses gennem tekster, lyde og billeder af ældre og nyere dato, idet der også lægges vægt på, at så mange genrer som muligt tilgodeses.
Metode.
Klasseundervisning – samtale – debat. Gruppearbejde – individuelt arbejde. Arbejdsmetoder kan bl.a. være fremlæggelser, foredrag, oplæsninger, dramatiseringer, elevoplæg og visuelle produkter.
Organisation.
Eleverne inddeles i 5 hold med ca. 20 elever på hvert hold. De elever, der går i deres 9. skoleår, kan efter undervisningen indstilles sig til Folkeskolens Afgangsprøve. Elever, der går i deres 10. skoleår, kan efter undervisningen indstille sig til Folkeskolens 10. klasses prøve.

Engelsk
 Formål.
-         formålet med undervisningen er, at eleverne
-         kan forstå talt og skrevet engelsk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
-         får indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, herunder forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur.
-         oplever, at de har brug for engelsk, og at det er spændende og udfordrende at bruge sproget til fortsat at udvikle deres kommunikative færdigheder.
Indhold.
Arbejdet med tekster er i vid udstrækning grundlaget for elevernes egen sprogproduktion. Udover forskellige tekster med stadig stigende sværhedsgrad og af forskellige typer, såsom noveller, digte, sangtekster m.m., arbejdes der med lyd- og billedmedier, så eleverne får oplevelsen af sprogets forskellige regionale og sociale varianter.
Metode.
Der arbejdes så meget som muligt på engelsk. Vigtige elementer er samtalen og diskussionen. Andre benyttede arbejdsformer er foredrag og praktisk-musiske aktiviteter.
I forbindelse med tekstarbejdet inddrages der ofte metoder som dialog, mundtlige referater og andre former for fremlægning, der viser elevernes tekstforståelse.
Det er vigtigt, at eleverne samler mange slags skriveerfaringer og derfor indgår den skriftlige dimension som en integreret del af undervisningen.
Arbejdet med grammatik understøtter de kommunikative færdigheder og indgår derfor som en naturlig del af undervisningen.
Der veksles mellem klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuel undervisning ud fra holdets forudsætninger samt stoffets muligheder.
Der tilstræbes en åben og positiv atmosfære i undervisningen.
Organisation.
Der undervises i 2 moduler à 80 minutter pr. hold pr. uge.
Efter 9. klasse kan eleverne aflægge prøve i FSA. Efter 10. klasse kan eleverne aflægge prøve i FS10 eller FSA.

Matematik
Formål.
Formålet med undervisningen er,

  • at forbedre og udvikle elevernes kundskaber og færdigheder indenfor faget matematik;
  • at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold;
  • at eleverne arbejder ud fra egne erfaringer både selvstændigt og i fællesskab;
  • at eleverne oplever, at matematik både er et kreativt fag og et redskab til problemløsning;
  • at eleverne oplever matematikkens rolle i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge;
  • at eleverne lærer at forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse, så de bedre er i stand til at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk samfund.

Indhold.
Der arbejdes indenfor områderne “tal og algebra”, “geometri”, “matematik i anvendelse” og “kommunikation og problemløsning”. Beregning og tegning kan foregå ved hjælp af lommeregner og computer.
Metode.
Der veksles mellem klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuel undervisning ud fra holdets forudsætninger samt stoffets muligheder.
Organisation.
Eleverne inddeles i 5 hold på 15-23 elever. Efter 9. klasse kan man aflægge prøve i FSA. Efter 10. klasse kan man aflægge FS10 og FSA.

Fysik/kemi
Formål.
Formålet med undervisningen er, - at eleverne opnår fysiske og kemisk viden og indsigt; - at elevernes interesse overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik stimuleres.
Undervisningen skal give eleverne:
-         Kendskab til grundlæggende fysiske og kemiske begreber og lovmæssigheder.
-         Indsigt i fagets arbejdsmetoder, og dets anvendelse i dagligdagen.
-         Forståelse af fysisk og kemisk tankegang.
Metode.
Gennem eksperimenter, samtale og klassediskussion søges eleverne animeret til aktivt at tage stilling til de naturvidenskabelige problemstillinger, de møder i deres hverdag. 
Indhold.
Kursus 1 :     Der arbejdes med udvalgte emner fra følgende hovedområder:
Elektricitet og magnetisme. Atom- og kernefysik. Astronomi. Mekanik. Kemi, med hovedvægten lagt på uorganiske kemi.  
Kursus 2:      Der arbejdes med udvalgte emner fra følgende hovedområder:
Elektricitet. Atom- og kernefysik. Svingninger og bølger. Kemi, med hovedvægt lagt på organisk kemi.
Organisation. Skolen tilbyder 2 kurser i fysik/kemi; Kursus 1 sigter på, at eleverne indstiller sig til Folkeskolens Afgangsprøve, Kursus 2 sigter på, at eleverne indstiller sig til Folkeskolens 10.klasses Prøve.
Faget tilbydes med 2 moduler á 90 minutter pr. uge pr. kursus i to semestre.  

Tysk
Formål. Formålet med undervisningen er, at eleverne

  • kan forstå talt og skrevet tysk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt;
  • udvikler deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse,
  • får indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande;
  • oplever, at de har brug for tysk, og at det er spændende og udfordrende at bruge sproget til fortsat at udvikle deres kommunikative færdigheder.

Indhold. Arbejdet med tekster er i vid udstrækning grundlaget for elevernes egen sprogproduktion. Derfor arbejdes der ud fra forskellige tekster kombineret med lyd- og billedmedier, så eleverne får forskellige oplevelser af sproget.
Fokus ligger i 9. årgang på centrale og nære emner. I 10. årgang på kendte emner.
Metode. Der arbejdes så meget som muligt på tysk. Samtalen og diskussionen er vigtige elementer. Andre benyttede arbejdsformer er praktisk-musiske aktiviteter.
I forbindelse med tekstarbejdet kan der, efter behov, inddrages metoder som genfortælling og oversættelse.
Arbejdet med strategier er en væsentlig forudsætning for, at eleverne kan udvikle bevidsthed omkring sprogbrug og sprogtilegnelse.
Det er vigtigt, at eleverne samler mange slags skriveerfaringer og derfor indgår den skriftlige dimension som en integreret del af undervisningen.
Arbejdet med grammatik understøtter de kommunikative færdigheder og indgår derfor som en naturlig del af undervisningen.
Der veksles mellem klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuel undervisning ud fra holdets forudsætninger samt stoffets muligheder.
Der tilstræbes en åben og positiv atmosfære i undervisningen.
Organisation. Der undervises i 2 moduler à 80 minutter pr. hold pr. uge.
I eksamenssammenhæng er tysk i 9. klasse et udtræksfag med enten en mundtlig eller en skriftlig prøve. Efter 10.klasse kan eleverne aflægge prøve i FS10.

Historie 9. kl.
Østhimmerlands Ungdomsskole er med baggrund i  værdigrundlaget fritaget for undervisningskravene og prøven i historie.
Historieundervisningen indgår derimod som integreret del af skolens fortælletimer.
Udgangspunktet herfor er menneskets filosofiske tanker om livet og livsgrundlaget gennem tiden.

Desuden indlægges der i faget samfundsfag en historisk dimension i undervisningen.

Samfundsfag 9. kl.
Formål.
Formålet med undervisningen er, at eleverne - udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund;
- udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold;
- på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.
Indhold: Med afsæt i både lærebøger, nyheder, aktualitetsstof og relevante internetbaserede kilder, arbejdes der med bl.a. politiske/ideologiske og økonomiske indfaldsvinkler til forskellige problemstillinger, som indgår i områderne: stat, samfund, kultur og natur.
Metode: Der arbejdes for en stor del med læreroplæg efterfulgt af selvstændigt og vidensopsøgende arbejde. Dette arbejde præsenteres bagefter i fællesskabet, hvor det kan danne grundlag for debat.
Organisation. Der undervises i 2 moduler à 80 minutter pr. hold pr. uge.
Samfundsfag i 9. klasse er et prøve-udtrækningsfag. 

Biologi 9. kl.
Formål Formålet med undervisningen er at give eleverne forståelse og interesse for naturen og biologi med vægt på:
-          sammenhænge
-          livets mange udtryksformer
-          betydning for vores/menneskers tilværelse
-          naturvidenskabelig tilgang til viden
Indhold Undervisningen bygges op omkring følgende større emner:
-          celler
-          genetik
-          krop og sundhed
-          søen
Metode Undervisningen bygges op som løbende vekslen mellem læreroplæg, elevoplæg og praktiske øvelser. I de praktiske øvelser arbejder eleverne i grupper med 2-3 elever i hver. Hvor det er muligt, prøver eleverne selv at konstruere forsøg, som giver svaret på opgaven. Til enkelte udvalgte forsøg udarbejder eleverne en skriftlig rapport.
Organisation Eleverne er inddelt i undervisningshold med ca. 20 elever på hvert hold. Undervisningen foregår i lektioner på 80 minutter – én om ugen i ca. 16 af skoleårets uger. Eleverne indstilles til folkeskolens afgangsprøve (skriftlig prøve, udtræksfag).

Geografi 9. kl.
Formålet med undervisningen i geografi er:

  • at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden.
  • at eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og -ressourcer.

Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.
Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.
Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der bl.a. sætter dem i stand til at:
– beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb

  • ·           – beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden
  • ·           – beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber
  • ·           – give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med

bæredygtighed.

  • ·           – kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik
  • ·           – beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med
  • ·           - udgangspunkt i danske forhold
  • ·           – beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
  • ·           – vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget
  • ·           – give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold.

Der vil bl.a. blive arbejdet med emnerne: ·    Klima – herunder bl.a. solsystemet, klimaændringer, miljøproblemer og andre aktuelle klimaemner ·      Geologi – herunder bl.a. istider, landskabsdannelse, ledeblokke, naturkatastrofer og det geologiske kredsløb ·      Lande – herunder bl.a. I-lande, U-lande, kultur, levevilkår og analyse af lande ·      Kortlægning – herunder bl.a. opdagelsesrejsende og atlasøvelser
Metode. Klasseundervisning – samtale – debat. Gruppearbejde – individuelt arbejde. Arbejdsmetoder kan bl.a. være fremlæggelser, foredrag, oplæsninger, dramatiseringer, elevoplæg og visuelle produkter.
Geografi i 9. klasse er et prøve-udtrækningsfag. 

Kristendom 9.kl.
Skolen er prøvefritaget i faget kristendom. Der undervises ikke i faget.

Inklusionstilbud
For at sikre den enkelte elevs faglige udvikling tilbyder vi hver dag en lektiecafé, hvor eleverne kan få hjælp af en eller flere lærere. Målet med lektiecaféen er at skabe gode arbejdsvaner og faglige udvikling, således at den enkelte elev får mest muligt ud af den almindelige undervisning.

Hvis forældrene eller skolen skønner, at en elev har fast behov for denne hjælp, træffes der en aftale herom mellem elev, forældre og skole.

Linjefag og valgfag
Linjefag og praktisk/musiske valgfag
Overordnet formål for de kommunikative kreative/musiske linjefag og valgfag.
Et væsentligt element i det grundtvigske skolesyn er det fortællende. Fælles for vores linjer og mange valgfag er at de er kommunikative, at de alle indeholder et fortællende element.
Formålet med de kommunikative kreative/musiske fag er derfor at opøve elevernes lyst og evne til at give udtryk for deres tanker og oplevelser.
De kommunikative kreative/musiske fag er  helt centrale i udviklingen af elevernes personlighed og selvforståelse, samt et vigtigt udgangspunkt i udviklingen af elevernes handlekompetence og dermed deltagelse i det demokratiske liv.
Vi  ser arbejdet i de kommunikative kreative/musiske fag som et vigtigt middel til, at  eleverne lærer at give udtryk for deres følelser og til at kommunikere med andre.
Udgangspunktet for de kommunikative kreative/musiske fag er processen. Det er vigtigt, at elevernes kreativitet og fantasi udvikles, at leg og ide er elementer mod det færdige resultat, og at eleverne oplever glæden ved at fremstille et produkt.
Vi vil gerne nå frem til, at eleverne senere vil kunne føle glæde ved og have mod til at bruge deres kreative evner.
Gennem elevernes medvirken ved udstillinger og fremvisning af deres forestillinger, koncerter, film osv. forsøger vi at medgive eleverne oplevelsen af, at deres udtryk er en måde at kommunikere til andre og derfor betydningsfuld for dem selv og for andre.
Derfor er det vigtigt, at eleverne får nogle redskaber, så de kan vælge den udtryksform, de bedst udtrykker deres historie eller holdning med.

Linjefagene
ØU tilbyder følgende seks linjer:

  • Filmlinjen
  • Musiklinjen
  • Teaterlinjen
  • Kunstlinjen
  • Tekstildesignlinjen
  • Spiludviklingslinjen

Linjerne er som udgangspunkt helårsfag. Målet er at skabe fordybelse sammen med andre elever på højt niveau.

Filmlinjen  
På filmlinjen skal du:
- Lære at gennemskue medierne. Vi arbejder meget praktisk, men teorierne hører med.
- Finde ud af, hvordan det er at arbejde med medier både som modtager og afsender.
- Indgå i en større produktion, f.eks. en musical, teaterstykke eller en film med “rigtige” skuespillere (elever fra teaterlinjen).
Du vil som elev på linjen have stor indflydelse på undervisningen og blive opfordret til at komme med arbejdsforslag og interessante indslag fra medieverdenen. Vi bruger en del tid på at lære af hvordan andre har gjort tingene og ser derfor f.eks. film i de forskellige genrer som vi så kan få ideer fra. Film er en stor del af indholdet og du kommer til at arbejde med alle dele af processen. Vi arbejder i forskellige genrer, det kan f.eks. være dokumentarer, komedier, gysere, reportager.
Et eksempel på hvordan vi arbejder på medielinjen kan være at eleverne får en opgave med et videokamera som de får et stykke tid til at udføre. Det kunne f.eks. være at præsentere skolen med stærkt beskårede billeder. Straks når vi mødes igen, ser vi alle sammen de optagede film og diskuterer hvordan opgaven er blevet løst. I stedet for at du får at vide hvordan tingene hænger sammen, får du i vid udstrækning selv mulighed for at prøve tingene af.
Udover mange forskellige genrer af film har vi de sidste år blandt andet også arbejdet med at fremstille aviser, radioudsendelser, billedudstillinger og præsentationer.
Filmlinjen kræver ikke at du kender noget til hverken computer eller teknik i forvejen.

Musiklinjen
Musiklinjen -         er lagt an på den praktiske del, dvs. ud- og opførelse af forskellige sange. -         Der kan undervises i musikteori, hvis holdet ønsker det. -         Der gives basisundervisning på de forskellige instrumenter – alt efter ønske. -         Der lægges meget op til, at man lærer at spille foran et publikum. -         På linien er der endvidere mulighed for at samarbejde med andre linier om f. eks. musical, cd-produktion, underlægningsmusik til fernisering osv.

Teaterlinjen
På teaterlinjen arbejder vi med forskellige teaterformer. Det kan være forløb indenfor mime, kropsbevidsthed og kropsudtryk, teatersport (improvisation) og stemmebrug. På holdet vil der blive lavet små spil – sketches m.m., som skal vises for hinanden ud fra forskellige oplæg, tøj eller rekvisitter.
Holdet skal også vise mindre optrædener for resten af skolens elever i f.eks. fællestimerne. Vi vil komme til at arbejde sammen med de andre liniefag. Hvert år prøver vi at lave en større forestilling evt. i samarbejde med musiklinjen, som skal vises for forældre og evt. skoler i lokalområdet. Forestillinger kan være selvskrevne eller vi laver et ”færdigt” stykke. Af vores forestillinger kan nævnes: Hair, Grease, Moulin Rouge, Hamlet, Cabaret og en meget modificeret udgave af Askepot.
Vores mål med faget er at eleverne gerne skal opleve glæden ved at samarbejde og ved at arbejde kropsligt og verbalt.

Kunstlinjen
Har du lyst til at ”skabe dig” ?
Kunstlinjen tilbyder: - boblende glæde - og maling på hænder og næse.
Vi arbejder med: - maleri, tegning/croquis, skulptur, grafikkens mangfoldighed -
og vi bruger: - pensler, blyant, kridt, søm, tryksværte, knogler, papir, lærred…….
Ingen begrænsninger – Din kunst er vigtig!

Tekstildesignlinjen
Glæden og udfordringen ved at fremstille egne tekstile produkter er grundlæggende for linjefaget tekstildesign.
Designprocessen kræver fordybelse og er vigtig for at kunne sætte personligt præg på sine produkter.
Man får mulighed for at tilegne sig håndværksmæssig kunnen ved brug af relevante teknikker, redskaber og maskiner.
Inden fremstillingen af et tekstilt produkt skal der tages stilling til form, farve, funktion, materiale, redskab og teknik. Moderetninger og tendenser i samfundet må ses som inspiration for valg af tekstile udtryksformer.

Undervisningen
Der er 4 ugentlige lektioner, hvilket giver god mulighed for fordybelse. Desuden deltager tekstildesignlinjen sammen med de øvrige linjer i en linjefagsuge om et større projekt.
Tekstil produkter
Der arbejdes med mange forskellige teknikker og tekstile udtryk indenfor syning, strik, tryk, filt og  farvning. Man har mulighed for at:

  •   Sy bukser, nederdele, T-shirts, undertøj og  gallakjoler.
  •   Strikke huer, vanter, sjaler og trøjer.
  •   Filte tørklæder, tasker, tæpper, dukker og jakker.
  •    Farve garner og stof.
  •    Fremstille smykker og vikingebrynje i metaltråd.
  •   Sy tasker og punge i læder og skind.
  •   Samt fremstille en masse andre tekstile produkter.

Valgfagenes placering i forhold til linjefagene
De kommunikative kreative/musiske valgfag er et supplement til vores linjer. Fælles herfor er det vores mål, at skabe rum til fordybelse sammen med andre med fælles interesser.
Det betyder, at man kan  vælge at fordybe sig i sin hovedinteresse  i mange moduler. Eksempelvis hvis man har linje i kunst kan man vælge glas, keramik, tegning eller maleri.
Det er også vores mål at skabe mulighed for at fordybe sig i flere hovedområder, hvis man ønsker at arbejde mere bredt med de kreative/musiske fag.
Eksempelvis kan man, hvis man har interesse for såvel medier som musik vælge Film & Journalistik som linje og samspil, kor eller guitarundervisning som valgfag.

Kreative/musiske valgfag
Året er delt op i fire valgfagsperioder. Valgfagene kan udbydes i flere perioder og omfatte et eller to moduler. Indholdet aftales i en åben dialog med eleverne.
Eksempler på de praktisk/musiske valgfag: Fotolære, Glas, Keramik, Lave tegneserier, Gøgl, Skulptur, Billedkunst, Design, Webside, Mime og skulptur, Nørklerier, Syning, Taskeholdet, Website, Slå en streg, Drama, Teatersport, Musikvideoer, Guitarundervisning, Korsang, Rytmisk sammenspil.

Studiekredsfag
Der tilbydes igennem året en række studiekredsfag som valgfag. Hvilke fag, vi tilbyder, vælges ud fra:
-  aktuelle problemstillinger -  elevernes interesser og ønsker -  almen menneskelige problemstillinger.
Formålet med studiekredsfagene er at eleverne erhverver sig viden om og vurderer og diskuterer nutidige og tidligere tiders filosofiske, ideologiske og psykologiske tankesæt om levevilkår og samfundsforhold. Som eksempler på studiekredsfag kan nævnes: Astronomi, Psykologi, Drømme, Kost og motion, Livsanskuelse, Musikoplevelse, Unge – kærlighed og sex.

De valgfrie idræts- og bevægelsesfag
I erkendelse af at vores elever ofte ikke har haft de bedste erfaringer med og forudsætninger for idrætsfaget og i erkendelse af, at vores elever ofte bevidst ønsker at fravælge idræt til fordel for det kreativt orienterede, er vores mål med faget ikke konkurrence, viden og færdigheder, men at tage udgangspunkt i vores værdigrundlag og derfor at satse på at skabe og genskabe elevernes kropslige selvværd.
 Vores hovedmål med idræts- og bevægelsesfagene er derfor at animere eleverne til fysisk aktivitet ved at tilbyde eleverne en bred facet af smalt orienterede bevægelsesaktivitetstilbud for derigennem at skabe en bevægelses­ramme omkring kropsbevidsthed, samvær og leg.
 Ideen omkring vores tilbud er således ikke idræt i bred forstand, men bevægelse i bred forstand gennem smalt orienterede tilbud.
Ideen med de mangeartede smalt orienterede bevægelsestilbud er at animere og udfordre til bevægelse, idet vi bygger vores koncept på sandsynligheden for, at der blandt de mange tilbud er tilbud, der giver hver enkelt elev lyst til og mulighed for at udfordre sin egen kropslighed.
 Vi tilbyder således en række valgfrie idrætsfag, hvoraf alle elever mindst skal vælge et modul om ugen.
Formålet med idræts- og bevægelsesfagene er:

  • at eleverne motiveres til fysisk aktivitet
  • at elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling fremmes
  • at øge elevernes kropsbevidsthed
  • at lære eleverne glæden ved at bevæge sig og betydningen af at besidde kropsbevidsthed.

Der tilbydes i hver valgfagsperiode 8 – 10 forskellige bevægelsesfag à 2 lektioner pr. uge.
Eksempler på idræts- og bevægelsesvalgfag: Aerobic, Massage, Afspænding, Badminton, Fedtmule, Fodbold, Sport og leg, Friluftsliv, Hede rytmer, Håndbold, Dans, Hockey, Basket, Yoga.

Hjælp til at følge den boglige undervisning

I henhold til lovgivningen skal vi tilbyde hjælp til at følge den almindelige undervisning til elever, der har behov for ekstra hjælp til at følge den almindelige undervisning i et eller flere boglige fag.
På ØU er denne hjælp organiseret således, at den lærer den enkelte elev har i dansk, matematik, engelsk og tysk tilbyder hjælp organiseret som timer i tillæg til den almindelige undervisning til netop de elever, som har behov for en sådan støtte for at få tilstrækkeligt udbytte af hver enkelt af ovenstående fag. 

Denne inklusionsindsats er organiseret i tre perioder.
Det betyder at eleven og forældrene i samråd med skolen kan tilmelde sig denne hjælp ved skoleårets start.
Da uddannelsesplanerne på begyndelsestidspunktet ofte er mangelfulde, tages der først og fremmest udgangspunkt i forældrenes vurdering af elevens behov. En hjælp, der også evalueres i samråd mellem elev, forældre og gruppelærer i oktober måned, hvorefter det besluttes, om eleven har et behov og får et sådant udbytte heraf, at hjælpen skal fortsætte. Processen gentages i februar måned.

Det er således muligt for forældre og elev i samråd med skolen at tilvælge denne hjælp i anden og tredje periode.
Alle aftaler laves som skriftlige aftaler, der underskrives af elev, forældre og forstander. 
Tilbuddet om hjælp til at følge den almindelige undervisning skemasættes for hver enkelt, og  indsatsen tilbydes ud fra en vurdering af den enkelte elevs behov og foregår i klasseopdelte hold og tilvælges ud fra behov i et eller flere af ovenstående basisfag.
Indholdet af tilbuddet tilrettelægges i en proces, som styres af den almindelige undervisning. Kun elever, hvormed der er truffet aftale herom, kan deltage i dette tilbud.

Elevtrivsel på ØU. efterskolen for det kreative og kunstneriske.

(Strategi omkring mobning )

Værdisæt:

Det er vores mål at skabe et åbent miljø med plads til forskellighed i et miljø der bygger på tillid og frihed under ansvar.

Målet med vore regelsæt og praksis er, at igen lider hverken psykisk eller fysisk ovelast.

Det er vores mål i kraft af sammenhængen mellem elevernes skoleliv, fritidsliv og hjemmeliv på skolen, at følge samværskulturen på ØU tæt og vores udgangspunkt for fællesskabet er, at man ikke må:

  • bidrage til at nogen lider psykisk eller fysisk overlast. 
  • desuden at man ikke må indtage stoffer af nogen art eller

indtage alkohol

Sker dette kan man blive bortvist fra skolen.

Udgangspunkt som forebyggelse:

Ved indmeldelse som altid sker i en personlig dialog, præciseres vores udgangspunkt for fællesskabets rammer, ligesom det ved skoleårets start præciseres både for forældre og elever at ingen må udsætte andre for hverken psykisk eller fysisk overlast. 

Derudover informeres eleverne ved skoleårets begyndelse med begrundelser om skolens fællesskabsskabende værdisæt og regelsæt af forstanderen med det mål at skabe forståelse omkring udgangspunktet for den ramme vores fællesskab skal skabes i.
Udgangspunktet herfor er frihed under ansvar i tillid.  

Derfor skal vores samvær bygge på tillid.

Det betyder, at vi bygger vores samvær på og forventer ansvarlig dialog mellem elever og mellem elever og lærere.

Det betyder i praksis, at vi hver uge har afsat en lektion til gruppesamtale og individuel samtale med eleverne. Derudover lægges der flere gange årligt personlige samtaler med eleverne ind i vores hverdag begge dele med det mål at opfange signaler om dårlig trivsel.
Med udgangspunkt heri afholdes der hver uge to lærermøder, hvis hovedsigte det er at være opmærksom på elevernes trivsel.
Endelig er alle elevers gruppelærer kontaktperson til forældrene, der har forpligtigelsen at underrette skolen om problemstillinger, der kan have indflydelse på elevens trivsel.

Hvis vi oplever at den fælles tillid brydes er udgangspunktet dialog, men i sidste instans kan det betyde at samarbejdet bringes til ophør.     

At samvær både som direkte kommunikation og digitalt foregår på en hensynsfuld inkluderende facon.

Det er vores mål at skolens fællesskab bygger på et åbent hensynsfuldt samvær.

Det betyder, at vi er opmærksomme på omgangsformen og omgangstonen.
Helt specielt beskriver og præciserer vi vores etik omkring det digitale samvær nøje ved skoleårets begyndelse.

Det betyder i praksis, at vi skoleåret igennem har fokus på elevernes omgangstone, og særlig fokus på deres fællesliv på de sociale medier.

Ud over gruppelærere og lærerråd kan elevrådet ØU rådet inddrages i processer omkring trivsel, ligesom skolens fællesforsamling, der holder samling  hver uge kan tage emner omkring trivsel og opførsel op.  

Hvis vi oplever, at den fælles tillid brydes er udgangspunktet dialog og ved gentagelse og manglende forståelse for vigtigheden af problemstillingen forældreinddragelse.
En proces som i sidste instans kan betyde, at samarbejdet bringes til ophør.

Det er vores mål at forholde enkelte elever, hvad det betyder, hvis deres væremåde appellerer til eksklusion. 

Det betyder, at vi forpligter os til at være i dialog med den enkelte elev omkring dennes opførsel med det mål at undgå eksklusion fra fællesskabet og i værste fald mobning.

Vi er således på den ene side opmærksom på at ingen må ekskluderes og mobbes, og på den anden side at uhensigtsmæssig adfærd kan skabe afstandtagen.

I praksis betyder dette at alle lærere og især gruppelæreren indgår i en dialog med den enkelte elev om dennes adfærd.
I den proces vil det ofte være hensigtsmæssigt at inddrage forældrene. 

     

Opfølgning:

Hvert år ved skoleårets afslutning inddrages elevernes vurdering af skoleåret i skolens tilrettelæggelse af fremadrettet praksis omkring trivsel på skolen.